Spisesteder i Odense

Odense er blandt andet kendt for sin indbydende atmosfære, sin smukke arkitektur og sine mange snoede brostensgader. Et væld af hyggelige forretninger har hjemme i Odense, og det samme gælder museer som blandt andet H.C. Andersen museum, Danmarks Jernbanemuseum og Tidens samling. Ikke mindst karakteriseres Odense dertil ved et væld af lækre spisesteder. 

Søger du en madoplevelse ud over det sædvanlige i hjertet af Fyn? Nedenfor udlægger vi nogle af de overvejelser, du med fordel kan gøre dig i jagten på det rette spisested. Og vi giver dig vores bud på 12 af de mest besøgsværdige restauranter i Odense. 

Hvilke spisesteder i Odense skal jeg besøge? 

Danskerne elsker at spise ude. Dog har mange af os også ofte problemer med at finde ud af, hvor vi skal tage hen, når sulten melder sig. For at finde det rette spisested kan det være en god idé, at du som det første overvejer, hvilken køkkentype du har lyst til. Du bør også finde ud af, om du er i spender humør, eller om du foretrækker en nogenlunde budgetvenlig madoplevelse. Og så bør du huske på, at den gode madoplevelse findes i mange former.

I Odense har du masser af muligheder for at finde et godt spisested, og vælger du i denne omgang ét fra, kan du helt sikkert finde tid til det en anden gang. 

12 spisesteder i Odense 

Følgende oversigt omfatter både dansk, italiensk, amerikansk, asiatisk og rigtig mange andre køkkentyper. Uanset hvad du sulter efter, kan du helt sikkert finde dit næste spisested på listen nedenfor. Listen omfatter desuden restauranter i flere forskellige prisklasser. 
God jagt!

ARO: Det overraskende af spisesteder i Odense

Restaurant ARO er en ambitiøs madlegeplads. Kokkene, der tidligere har beskæftiget sig ved blandt andet Geranium og D’angleterre, søger altid at give gæsterne en overraskende madoplevelse, og på menukortet finder du typisk både masser af fisk, skaldyr og lækkert tilberedt kød.

Hos ARO kan du få serveret enten 5- eller 7-retters menuer, og dette spisested egner sig derfor perfekt til særlige lejligheder. Restauranten er ikke blandt de billigste i Odense, men maden er mere end pengene værd. Du finder ARO i den gamle maskinfabrik på Østerbro 32. 

Bacchus: Den oplagte selskabsrestaurant af spisesteder i Odense

Med rødder i både det franske, det italienske og det danske køkken har Restaurant Bacchus længe vakt begejstring blandt madelskere i Odense. Når du gæster Bacchus på Vestergade 5, kan du både bestille enkelte retter og menuer på helt op til otte, og taget i betragtning af hvor meget du får for dine penge, er Bacchus bestemt blandt de mere prisvenlige spisesteder i Odense.

Restauranten åbner ofte dørene for både små og store selskaber, og derfor kan du med fordel kontakte restauranten, næste gang du planlægger et arrangement uden for hjemmet. Kombineret med den formidable mad vil Bacchus’ indbydende atmosfære helt klart kunne sikre en aften, som du og dine nærmeste vil kunne mindes i rigtig mange år frem.

Burger Anarchy: Burgere hos spisesteder i Odense

Vi kender alle den klassiske burger. Men burgeren rummer potentielt set meget mere end blot bøf og ketchup. Hos Burger Anarchy, der holder til på Gravene 2A, finder du et bredt udvalg af gourmet burgere, og de mange variationer omfatter både vegetarbøffer, asiatisk inspirerede sammensætninger og rigtig meget andet.
Burger Anarchys priser er blandt de mest budgetvenlige på denne liste, og du kan dertil glæde dig over, at restauranten også tilbyder take away. 

Den Gamle Kro: Det hyggeligste af spisesteder i Odense

Den Gamle Kro er vel nok blandt de hyggeligste spisesteder i Odense. Restaurantens gamle facade, varme belysning og velindrettede lokaler er i sig selv nok til at fortjene et besøg. Dertil tillader Den Gamle Kro dig madoplevelser langt ud over det sædvanlige.
Som regel vil du blandt andet kunne nyde hummersuppe, glaseret kød og uimodståelige desserter som creme brûleé, når du besøger denne restaurant. Og op mod jul sammensætter Den Gamle Kro desuden en sublim julefrokostmenu og en nytårsmenu, som du kan få med ud af huset.
Du finder Den Gamle Kro i hyggelige omgivelser på Overgade 23. 

Druen & bønnen: Fransk møder dansk hos spisesteder i Odense

Siden 2005 har Druen & Bønnen holdt til på Vestergade 15. Restauranten startede som et udpræget frokostspisested, men har i dag også udviklet sig til et eftertragtet spisested for dem, der søger veltilberedt aftensmad.

Druen & Bønnens ambition er at kombinere de danske traditioner med en række fransk inspirerede retter, og mens frokostkortet omfatter masser af smørrebrød, kan du om aftenen blandt andet nyde en række sæsonbestemte anretninger, som uden tvivl vil få dig til at længes efter mere.
Restaurantens priser på både mad og drikkevarer ligger i den lavere ende af spektret. Bestiller du for eksempel en sæsontallerken, kan du slippe afsted med at betale under 300 kroner for et festfyrværkeri af et aftensmåltid. 

GOMA: Sublim sushi hos spisesteder i Odense

Mange danskere er vilde med sushi. Denne oversigt er naturligvis ikke komplet uden en japansk restaurant. Og søger du japansk, kan du stort set ikke finde det bedre end Restaurant GOMA på Kongensgade 66-68.

Restauranten har seks forudbestemte menuer, og når du gæster GOMA skal du derfor blot tage stilling til drikkevarer og størrelsen på netop din menu. Menuerne omfatter alle de mest populære former for sushi, og du kan både vælge at spise på restauranten og tage din madoplevelse dig med hjem. 

I Pupi Siciliani: Sicilianske herligheder hos spisesteder i Odense

Det italienske køkken er blandt de mest populære på verdensplan. Dét er bestemt ikke for ingenting.
På Vindegade 73 finder du I Pupi Siciliani, som fire dage om ugen byder på både italienske klassikere og mindre kendte, ufatteligt lækre kombinationer direkte fra Sicilien. Priserne er mere end rimelige, og restauranten tilbyder dig desuden at købe gavekort, så du kan forære en herlig italiensk madoplevelse til én, du holder af. 

MASH: Spisesteder i Odense til kødelskeren 

Hvis du er kødelsker, er restauranten MASH så godt som uundgåelig. Selvom kæden, hvis restaurant i Odense ligger på Vestergade 11, både byder på risotto og diverse former for fisk, udgøres menuens hovedpunkt af oksekød.
Hos MASH kan du blandt andet smage kød fra Danmark, Canada og Uruguay, og uanset hvilken variant du vælger, kan du være sikker på at gå mere end mæt derfra. 

Pinsame: Spisesteder i Odense med spændende pizza

Der findes rigeligt med pizzeriaer i Danmark. Kun få af dem specialiserer sig dog i den såkaldte romerske pinsa, der i modsætning til pizza omfatter håndpresset dej og en karakteristisk oval form.
Hvis du er i humør til noget nogenlunde genkendeligt, kan du med fordel besøge Pinsame på Åløkke Allé 40. Menuen egner sig perfekt som take away, og der er masser af lækre pinsa-varianter at vælge imellem. 

Salinaz: Kødmenuer hos spisesteder i Odense

På Vintapperstræde 16 finder du Salinaz; en restaurant der særligt specialiserer sig i kylling og oksekød. Når du besøger denne restaurant, får du et bredt udvalg af blandt andet striploins, tenderloins og burgere at vælge imellem. Samtlige burgere fås både med oksekød, med kylling og med vegetarbøf, og mange af kødmenuerne er delevenlige.

Salinaz er det perfekte restaurantvalg for dig, som leder efter en madoplevelse af høj kvalitet, der ikke vælter budgettet. 

Storms Pakhus: Gastronomi hos spisesteder i Odense

I modsætning til de andre navne i denne oversigt omfatter Storms Pakhus på Lerchesgade 4 ikke kun én restaurant. Utallige street food boder har deres adresse netop her, og derfor er Storms Pakhus det perfekte udgangspunkt, hvis du er i det eksperimenterende måltidshjørne, og gerne vil browse lidt forskellige muligheder.
Pakhuset indbefatter mad fra stort set alle verdenshjørner, så du kan med garanti finde en anretning, der stiller lige netop din sult. 

Wokshop: Det bedste thai-mad hos spisesteder i Odense

Sidst på vores liste har vi Wokshop, den mere end populære lille kæde af Thai-restauranter, som i Odense holder til på Jernbanegade 14.

Restaurantens popularitet skyldes både menuens brede udvalg, den høje kvalitet og de yderst overkommelige priser. Restaurantens afslappede men elegante atmosfære egner sig desuden ideelt til både date-aftener og hyggelige stunder med dine nærmeste.
Hvis du har en forkærlighed for Thai-mad, må du endelig ikke gå glip af Wokshop. 

Spisesteder i Odense: Et væld af madoplevelser 

Uanset hvor i Danmark du befinder dig, har du helt sikkert en længere række spisesteder i nærheden. Men når du gerne vil ud at spise, er det langt fra ligegyldigt, hvor du vælger at gå hen. Hvor dårlig mad til for dyre penge kan lægge en dæmper på din aften, har et velanrettet måltid evnen til at både at løfte dit humør, din krop og din sjæl.

Hvis du befinder dig i Odense, er den gode nyhed, at netop denne by rummer et væld af lækre madoplevelser, der, som oversigten viser, blandt andet dækker det danske, det italienske og det thailandske køkken.
Vi håber, at du efter at have stiftet bekendtskab med de 12 spisesteder i Odense ovenfor er kommet det rette valg en smule nærmere.

Velbekomme!

Kommentarer

  • Pt. er der ikke skrevet her...
  • Skriv en kommentar